En saunavæg består af flere lag, og de skal ligge i den rigtige rækkefølge. Rækkefølgen er det, der gør, at træet holder.
Uld i væggen. Folie med tapede samlinger. Luftspalte. Panel.
Når du står i en færdig sauna, ser du kun panelet. Det er dog det, der ligger bag, som afgør, om saunaen holder varmen, og om væggen holder sig tør i mange år. En sauna er en varm, fugtig kasse midt i et rum, der som regel er koldere. Varm, fugtig luft vil gerne ud gennem væggen, og hvis den møder en kold flade inde i konstruktionen, bliver den til vand. Det er derfor, en saunavæg bygges anderledes end en almindelig stuevæg.
Her får du lagene i rækkefølge, med de tal som Harvia oplyser i installationsvejledningen til sine ovne. Det er en vejledning til dig, der vil forstå, hvad en håndværker eller en producent bygger, eller som selv skal bygge. Skal du også have ventilationen på plads, så læs vores gennemgang af ventilation i sauna sideløbende, for de to ting hænger sammen.
Indefra og ud er opbygningen i hovedtræk denne: først selve panelet, som du ser, derefter en lille luftspalte, derefter en dampspærre af aluminiumsfolie, derefter isolering, og til sidst den bærende væg eller konstruktion. Alle lag har en opgave. Panelet er det, du rører ved og ser på. Luftspalten lader fugt tørre ud, hvis noget skulle slippe forbi. Folien reflekterer varmen tilbage mod rummet og holder fugten ude af isoleringen. Isoleringen sørger for, at varmen ikke forsvinder ud i konstruktionen.
Harvia skriver i sin vejledning, at isoleringsuld i væg og loft bør være mindst 100 millimeter. Panelbrædderne skal være mellem 12 og 16 millimeter tykke. Den slags tal er værd at kende, hvis du får et tilbud eller en tegning og vil vide, om det ser fornuftigt ud. Kilden er Harvia Vega-manualen, side 7, og den er den samme, som ligger bag mange andre ovnes monteringsvejledning.
Dampspærren i en sauna er typisk aluminiumspapir eller aluminiumsfolie, og den har to opgaver. Den holder fugten ude af isoleringen, og den kaster en del af varmen tilbage ind i rummet. Den blanke side skal vende ind mod saunaen. Samlinger og kanter skal være tapet tæt med en tape beregnet til formålet, ellers kan fugten finde vej gennem en revne, og så har du kun en dekoration, ikke en spærre.
Brug ikke en almindelig plastfolie, der ikke er beregnet til varme. Den kan blive blød og ødelægges af temperaturer, som en sauna producerer, især oppe under loftet. Der findes saunafolie og saunapapir, som er lavet til at tåle det. Spørg byggemarkedet efter netop det, og bed om at få en leverandørangivelse af, hvilken temperatur materialet er godkendt til. Bruger du en bygmester eller en tømrer, så bed om at få at vide, hvilket materiale der er brugt.
Mange glemmer luftspalten, men den er en billig forsikring. Harvia anbefaler en spalte på cirka 10 millimeter mellem dampspærren og panelbrædderne og en spalte på nogle få millimeter øverst, hvor væggens beklædning møder loftets panel. Luften kan så bevæge sig og tage eventuel fugt med op og ud. I praksis laves spalten med lister eller lægter, der bærer panelet, så der bliver et par centimeter mellem folie og træ.
Har du set en sauna, hvor panelet sidder tæt på folien uden afstand, så er det den slags konstruktion, hvor mørke pletter og lugt kan opstå efter nogle år. Det er en fejl, der ikke kan ses, før den er sket, og det er derfor, en plan i starten er så meget bedre end en reparation senere. Træet bag skal have mulighed for at ånde, ligesom det træ, du ser i rummet.
Varmen samler sig i toppen. Derfor er loftet det sted, hvor isoleringen betyder mest, og hvor det er værst at spare. Harvia nævner, at loftshøjden i en nedsænket loftskonstruktion skal være mindst 1.900 millimeter, og at isoleringen mellem bjælkerne også skal være mindst 100 millimeter. Samme vejledning angiver, at afstanden fra bænken til loftet højst bør være 1.200 millimeter. Det er tal, som både påvirker, hvordan saunaen føles, og hvor meget energi ovnen bruger til at varme den op.
Det hænger sammen med dit valg af størrelse og ovn. En sauna med højt til loftet kræver mere effekt, fordi der er mere luft at varme op. Vi har samlet tommelfingerreglerne i størrelse, effekt og placering, hvor du også kan se, hvad glas og uisolerede vægge gør ved effektbehovet.
Står saunaen op ad en væg af mursten, glasbloksten eller puds, bliver væggen ved med at trække varme til sig. Harvia skriver, at den slags massive materialer skal isoleres godt, ellers optager de varme og får ovnens effektbehov til at stige. Det er især relevant, hvis du laver en sauna i en kælder eller bryggers med betonvægge. Her skal du have en isoleret forsatsvæg frem for at lade træpanelet sidde direkte op ad betonen.
Der findes også en advarsel, som er værd at nævne: varmebeskyttende plader, der monteres direkte på væg eller loft, kan få materialerne bag til at blive farligt varme. Brug derfor kun de materialer, ovnproducenten angiver, og i de afstande, der står i ovnens manual. Er du i tvivl, så spørg producenten, før du monterer noget.
Panelet kommer ned til gulvet, men selve gulvet har sin egen opbygning. Det skal tåle fugt, kunne rengøres og må ikke være glat. Mange vælger fliser eller et trægulv med afstand til væggen, så vand ikke står mellem panel og gulv. Et trægitter ovenpå et fliset gulv er en populær løsning, fordi du kan løfte gitteret og tørre det af. Husk, at ovnen skal stå på et passende underlag, og følg ovnens anvisning om afstand til brændbart materiale.
I et hus, hvor saunaen er bygget ind i en anden bygning, skal du tænke over, hvordan du lukker af mod resten af huset. Døren skal tåle varme og fugt, og overgangen skal være tæt, men ikke så tæt, at den kommer i konflikt med ventilationen. Tag fat i en fagmand, hvis du er i tvivl, især hvis du bygger i en lejlighed eller i et rum med vådrumsmembran.
Du kan godt sætte et panel op selv, hvis du er vant til at arbejde med træ. Men der er tre ting, som du bør lade en fagmand tage sig af: elinstallationen til ovnen, tilslutning til afløb eller vådrum og eventuelle ændringer i bærende konstruktioner. Det første er et krav om, at en autoriseret elinstallatør tilslutter ovnen, og vi uddyber det i el-tilslutning til saunaovn. Brug producentens vejledning som udgangspunkt, og lad hver fagmand få en kopi af den.
Spørger du os, så er den bedste investering ikke en dyrere ovn, men en bedre væg. En sauna, der er isoleret ordentligt, bliver varm hurtigere, bruger mindre strøm og holder længere. Vil du se, hvad forbruget betyder i hverdagen, så kig på saunaens strømforbrug.
En sidste ting: spørg altid om garanti og dokumentation. En håndværker, der har bygget en sauna efter producentens anvisning, kan som regel vise dig, hvilke materialer han har brugt. Det er en fordel, hvis der opstår problemer senere, og det gør det lettere at sælge boligen, hvis du en dag skal videre. Gem derfor kvitteringer, manualer og billeder af væggen, før panelet kommer på.
Bruger du listen som bestillingsgrundlag, kan du spørge håndværkeren, om han ville bygge væggen på præcis denne måde. Svarer han ja, er du på rette vej. Svarer han noget andet, så bed om en begrundelse. Der er ikke noget forkert i at bygge på en anden måde, hvis han kan forklare hvorfor og viser, at producentens krav er opfyldt.
Harvias vejledning anbefaler mindst 100 millimeter isoleringsuld i væg og loft.
Den blanke side. Samlingerne skal tapes tæt.
Ja. Harvia anbefaler en spalte på cirka 10 millimeter mellem folie og panel, så fugt kan tørre ud.
Ja, men massive vægge skal isoleres godt, ellers trækker de varme til sig og øger ovnens effektbehov.