Sauna og hjertet: hvad viser tallene?

Hvis du har læst om sauna og helbred, har du sikkert set tallene: færre dødsfald af hjertesygdom hos dem, der sad i sauna fire til syv gange om ugen. De stammer fra en finsk undersøgelse af mænd, og de bliver ofte gengivet uden de forbehold, som forskerne selv sætter. Det vil vi rette op på her, så du kan bruge tallene rigtigt og ikke som et løfte om, at sauna beskytter dit hjerte.

Undersøgelsen fulgte 2.315 mænd i alderen 42 til 60 år fra det østlige Finland i næsten 21 år. I den tid døde 190 af pludseligt hjertestop, 281 af hjertesygdom, 407 af hjerte-kar-sygdom, og i alt 929 døde, uanset årsag. Forskerne sammenlignede dem, der brugte sauna én gang om ugen, med dem, der brugte den oftere. Resultatet står længere nede, og det er ikke et resultat, du kan bruge uden at kende rammerne.

Uanset hvad tallene viser, er det en god ide at holde styr på tiden og varmen, når du sidder i saunaen. Her er et par ting til det, og bagefter gennemgår vi forskningen punkt for punkt.

Hvad tallene siger

Sammenlignet med mænd, der brugte sauna én gang om ugen, var risikoen for pludseligt hjertestop 22 procent lavere hos dem, der sad i sauna to til tre gange om ugen, og 63 procent lavere hos dem, der sad der fire til syv gange. For dødelig hjertesygdom var tallene 23 og 48 procent, for hjerte-kar-sygdom 27 og 50 procent, og for død uanset årsag 24 og 40 procent. Længden på turen havde også en sammenhæng: ture over nitten minutter var forbundet med lavere risiko for pludseligt hjertestop end ture under elleve minutter.

Det er tal, der er værd at kende, men de skal læses rigtigt. De viser, at mænd, der brugte meget sauna, i gennemsnit klarede sig bedre end mænd, der brugte lidt. De viser ikke, at saunaen var årsagen.

Hvorfor det ikke er et løfte

Undersøgelsen er en observationsundersøgelse. Forskerne har set på, hvad folk selv gjorde, og ikke givet nogle sauna og andre ikke. Det kan betyde, at dem, der sidder ofte i sauna, også lever anderledes på andre måder: de har måske mere ro, flere sociale kontakter eller et mere afslappet liv. Forfatterne skriver selv, at der skal flere studier til for at finde ud af, hvad der forbinder sauna og hjertesundhed. Deltagerne var desuden kun mænd fra én egn i Finland, så resultaterne behøver ikke gælde kvinder eller folk fra andre steder.

Harvard Health peger på det samme hul: Befolkningsundersøgelser kobler regelmæssig sauna til bedre hjertesundhed, men randomiserede forsøg har ikke fundet meget bevis for, at sauna forbedrer målinger af hjertesundhed. Når de to slags undersøgelser ikke siger det samme, er det klogt at være tilbageholdende med at love noget.

Hvad varmen gør ved kroppen, mens du sidder der

Varmen får blodkarrene til at udvide sig, pulsen stiger, og blodet strømmer hurtigere rundt i kroppen. Derfor er en saunatur en belastning, selv om du sidder stille. For de fleste raske er det ikke noget problem, men det er grunden til, at nogle skal være forsigtige. Harvard Health nævner folk med lavt blodtryk, hjerteklapsygdom og hjertesvigt, og anbefaler, at man som hjertepatient eller med ubehandlet forhøjet blodtryk taler med lægen, før man går i sauna. Hjerteforeningen skriver det samme i en dansk vejledning, som vi gennemgår længere nede. Vi gennemgår mere om, hvad varmen gør, i guiden til sauna og sundhed.

Nogle medicintyper påvirker kroppens evne til at svede og køle sig, og Harvard Health råder til at undgå medicin, der kan give overophedning, både før og efter saunaen. Navnene på medicinen findes i indlægssedlen eller hos apoteket, og din læge kan svare på, om det gælder din.

Sådan bruger du tallene fornuftigt

• Brug dem til at forstå, ikke til at love dig selv noget. De er en observation fra Finland, ikke et behandlingsråd.
• Hold turen kort nok til, at du har det godt. Harvard Health nævner højst femten til tyve minutter ad gangen. Læs mere i vores guide til, hvor længe man skal sidde i sauna.
• Gå ud, hvis du får det dårligt. Svimmelhed, kvalme eller tryk for brystet er grunde til at gå ud med det samme.
• Undgå alkohol før og efter. Læs mere i guiden til væske og alkohol i sauna.
• Spørg lægen, hvis du har hjerteproblemer. Det er ham eller hende, der kender dit helbred.

Frekvens og længde: hvad kan man bruge det til?

Det er fristende at tænke, at hvis fire til syv gange om ugen er bedst i undersøgelsen, så skal man gøre det. Det er ikke en anbefaling. Mændene boede i Finland, hvor sauna er hverdag, og hvor en sauna ifølge Finlands saunaforening typisk holder 80 til 90 grader. Vi ved ikke, hvad der ville ske, hvis en dansker pludselig begyndte at sidde der hver dag. Der findes ingen officielle danske retningslinjer for, hvor tit man bør bruge sauna.

Den fornuftige tilgang er den, du kan mærke dig frem til. Start roligt, hold pauser, drik vand og lyt til kroppen. Er du vant til sauna, kan du sidde der oftere. Er du ny, skal du give dig tid. Det samme gælder, når du efter saunaen skal køle af, hvor kroppen får et chok af kold luft eller koldt vand. Læs om det i vejledningen til isbad efter sauna.

Sådan læser du procenterne

Tal som 63 procent lavere risiko lyder store, men de er relative. De sammenligner to grupper med hinanden og siger ikke, hvor mange mennesker det drejer sig om. I undersøgelsen døde 190 af de 2.315 mænd af pludseligt hjertestop i løbet af de næsten 21 år, altså cirka otte ud af hundrede. Procenterne handler om, hvordan de 190 fordelte sig mellem dem, der sad sjældent i sauna, og dem, der sad der ofte.

Det betyder ikke, at tallene er værdiløse. Det betyder, at du skal bruge dem som en pejling og ikke som en prognose for dig selv. Din egen risiko afhænger af alder, helbred, vaner og mange andre ting, som en sauna ikke ændrer. Det er også derfor, at lægen er den rigtige at spørge, hvis du er i tvivl.

Det vigtigste at tage med

Sauna er en dejlig vane for mange, og for de fleste raske er den uskadelig, når man bruger sund fornuft. Tallene fra Finland er interessante, men de kan ikke bruges som et argument for at sidde der oftere eller længere, end det føles godt. Lad dem være en baggrund, ikke et mål.

Hvad Hjerteforeningen skriver

Hjerteforeningen har en dansk vejledning om sauna, damp og vinterbad. Her skriver de, at sauna frarådes ved ubehandlet forhøjet blodtryk, alvorlige rytmeforstyrrelser, svær hjertesvigt, en nylig blodprop, angina, ubehandlet hjerte-kar-sygdom og feber. Stabile og velbehandlede hjertepatienter kan ifølge foreningen oftest gå i sauna, og er du i tvivl, skal du spørge din læge.

Foreningen anbefaler desuden at begynde med kort tid, for eksempel omkring fem minutter, og at sidde på den nederste bænk. Har du ikke været i sauna, siden du blev syg, skal du prøve dig frem i korte perioder. Svimmelhed, tryk for brystet eller ubehag ved varmen er tegn på, at du skal forlade saunaen. Bærer du pacemaker eller ICD, frarådes infrarød sauna og infrarøde saunatæpper af forsigtighedshensyn, og elektriske varmetæpper frarådes også.